Chokolademousse med hvid chokolade

Chokolademousse med hvid chokolade

Så kom Frida endelig hjem efter 8 dage på Færøerne med sin klasse. Hun har haft en fantastisk uge med masser af oplevelser.
 På vej hjem fra Færøerne skrev hun, om vi ikke kunne få noget med kartofler når hun kom hjem, samt noget lækkert.
 Noget lækkert, ja det kan jo være mange ting. Men det blev chokolademousse, som også er en af Fridas favoritter.
 
 


Opskrift på chokolademousse med hvid chokolade.
 Til 6 personer.
 
 200 gram god mørk chokolade.
 9 æggeblommer.
 75 gram sukker.
 1/2 l piskefløde.
 Lidt hvid chokolade til pynt.
 
 Hak chokoladen i mindre stykker.
 Smelt chokoladen over et vandbad.
 Pisk æggeblommerne og sukkeret hvide og luftige.
 Hæld den smeltede chokolade i de piskede æggeblommer, og pisk.
 Pisk piskefløden til skum, og vend det godt i chokoladeblandingen.
 


Hæld chokoladeblandingen i glas, og stil dem i køleskabet i minimum 3 timer.
 


Pynt med lidt hvid chokolade.

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Chokolademousse med hvid chokolade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *