Fuglereder (Pavlova) med hvid chokoladecreme og frugt.

Fuglereder (Pavlova) med hvid chokoladecreme og frugt.

Lavede de her lækre små pavlovaer med en super lækkert hvid chokoladecreme til påske.
Stort hit både blandt store og små.
Den hvide chokoladecreme kan du lave dagen før og stille på køl, så den bare skal piskes op lige inden brug.
Fuglerederne kan du lave et par dage før og komme dem i en kagedåse.

Opskrift på Fuglereder med hvid chokoladecreme og frugt.
Ca. 8 styks alt afhængig af hvor store du laver fuglerederne.

4,5 æggehvider.
260 g sukker.
1 1/2 tsk maizena.
1 1/2 tsk eddike. Den klare eddike.

Pisk æggehviderne stive.
Tilsæt sukkeret lidt af gangen.
Pisk det godt, så det bliver en sej masse.
Vend til sidst maizena og eddike i massen.
Kom massen i en sprøjtepose og lav fuglerederne.
Du kan også forme fuglerederne med en ske, hvis du ikke har en sprøjtepose.
Bages i ovnen ved 130 grader i ca. 1 time og 15 minutter alt afhængig af størrelsen.

Hvid chokoladecreme.
250 g hvid chokolade.
1/2 L piskefløde.

Smelt den hvide chokolade i fløden over et vandbad.
Rør det godt sammmen, og stil det i køleskabet.
Massen skal være helt kold.
Pisk massen til let pisket flødeskum, og kom et par skefulde i hvert fuglerede.

Top med blandet frisk frugt. Den frugt, du bedst kan lide.
Jeg brugte:
1 bakke jordbær.
2 bakker hinbær.
1 bakke blåbær.

Print Friendly, PDF & Email

3 thoughts on “Fuglereder (Pavlova) med hvid chokoladecreme og frugt.

  1. Hej Britt . De ser lækre ud . Tror jeg vil prøve at lave dem i sommerhuset når jeg har god tid . Er de svære at lave ?

    1. Hej Anja.
      Nej de er ikke svære at lave. Du kan også lave dem et par dage før du skal bruge dem. Du kan opbevare dem i en kagedåse. God fornøjelse . Kh Britt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *