Kylling i fad med mandler og krydret pølse

Kylling i fad med mandler og krydret pølse

Holder rigtig meget af kylling, og jeg laver det gerne et par gange om ugen.
Har tidligere lavet kylling i fad, men her er en lidt anden udgave, som, jeg også synes, er super lækker.

Opskrift på kylling i fad med mandler og krydret pølse.
Til 4 personer.

4 -5 stykker store kyllingebrystfileter.
1 løg. Hakkes fint.
2 fed hvidløg. Hakkes fint.
1 porrer. Hakkes i passende stykker.
1/2 squash. Skæres i skiver, og halveres.
En pose spinat. Dampes.
1 lille rød peber. Skæres i både.
1/2 krydderet pølse. Skæres i skiver, og derefter halveres.

1-2 håndfulde mandler. Ristes på en pande, og hakkes groft.
1/4 – 1/2 l. piskefløde.
2 dl mælk.
Salt og peber.
Olivenolie til stegning.

Brun kyllingebrystfileter på en pande i olivenolie.
Halver kyllingebrystfileter.
Kom de snittede porrer, løg, hvidløg, squash og den dampede spinat i et ildfast fad, som er smurt med olivenolie.
Læg kyllingestykkerne ovenpå grønsagerne.
Læg pølsestykkerne over, og dernæst de røde peberfrugter.
Hæld fløde og mælk over retten.
Drys salt og peber over.
Drys mandelstykkerne over, og sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i 30-40 minutter.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.