Salat med grillede peberfrugter og squash

Salat med grillede peberfrugter og squash

Jeg lavede denne skønne sommersalat, som jeg lige vil dele med jer.

Til 3 personer.

Opskrift på salat med grillede peberfrugter og squash.

En pose blandet salat.
2 peberfrugter.
1 squash.
2 – 3 håndfulde edamamebønner. Jeg bruger de frosne. Optø dem i lidt kogende vand.
1 avokado. Skåret i tern. Kom lidt citronsaft på avokadoen, så de ikke bliver brune.
1 pose bøffelmozzarella. Skær mozzarellaen i skiver.
Ca. 2 pakker parmaskinke.
1/2 citron.

Grill peberfrugterne hele. De skal grilles sorte, så du kan gnide hinden af. Der skal ikke olie på på peberfrugten, efter du griller dem

Skær squashen i skiver ca. 1/2 cm tykke, og grill dem. Kom lidt olivenolie over de grillede squash, når de er færdig grillet.
Skær peberfrugterne i passende størrelser.
Skyl salaten, og kom det på et fad.
Læg de grillede squash og peberfrugter på salaten.
Drys avokadoen, mozzarella, Edamamebønner over salaten.
Rul parmaskinken sammen, og læg den i salaten.
Pres lidt citronsaft over salaten.
Kom eventuelt lidt olivenolie over salaten.

Server salaten med et godt stykke brød til – eventuelt focacciabrød .

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.