Couscous lavet af blomkål

Couscous lavet af blomkål

Menuen stod her til aften på blomkåls couscous med kyllingfrikadeller og håndskårne kartoffelbåde.

Blomkåls couscous opskriften er fra Claus Meyers salatværksted.


Couscous lavet af blomkål.

Et blomkålshoved.
100 gram ristede mandler.
Ca. 100 gram revet parmesan i flager.
1 rødløg fint hakket.
1-2 tsk. frisk hakket estragon.
En stor håndfuld brøndkarse.
Dressing:
1 dl olivenolie.
Saft og skal af 1/2 økologisk citron.
Lidt sukker.
Salt og peber.

Skyl blomkålen grundigt, og del den i buketter.
Kom blomkålen i en blender el foodprocessor og kør den til grove korn.
Rist mandlerne på en pande, og kør dem også igennem blenderen.


Kom blomkål og mandler i en skål. Tilsæt de finthakkede rødløg, estragon og parmesan flagerne samt brøndkarsen.
Kom olie i en skål, tilsæt saft og skal af den 1/2 citron og salt og peber. Kom evt lidt sukker i. Rør det godt sammen.
Hæld det over salaten og vend dressingen godt i salaten.
Pynt salaten med lidt brøndkarse og lidt parmesan flager.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *