Fyldt Berberiandebryst

Fyldt Berberiandebryst

På fredag er det Mortens aften.
Ikke at vi plejer at holde Mortens aften.
Men vi kan rigtig godt lide Berberiand.
Hvis du vil prøve en lidt anderledes fyld til anden, skal du prøve den her opskrift.
Anden bliver fyldt med tørredefrugt og nødder, som giver en dejlig sødme til anden.
Desværre har jeg ikke noget godt billede af, hvor flot andebrystet ser ud, når det er skåret ud i skiver, og man kan se fyldet i midten.

Opskrift på fyldt Berberiandebryst.
Til 4 personer.

2 stk. Berberiandebryst a 300 g stykket.
10 stk. tørrede abrikoser.
50 g. tørrede tranebær.
25 g. hasselnødder.
1 stk. forårsløg.
1 kvist rosmarin. Tag bladene af kvisten.
Salt og peber.
Olivenolie til stegning.

Hak abrikoser, tranebær, nødder, forårsløg og rosmarin bladene godt.
Rids skindet med en skarp kniv.
Med kniven laver du en lomme i den ene ende af anden.
Kom fyldet i lommen.

Krydr andebrystet med salt og peber.
Brun andebrystet på en pande med lidt olivenolie, så det bliver brunt hele vejen rundt.
Kom andebrysterne i et ildfast fad sammen med saften fra panden.
Andebrystet steges videre i en forvarmet ovn på 190 grader i ca. 30 min.
Derefter skal de hvile i 10-15 minutter, inden de skæres ud i skiver.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.