BLT pastasalat
Da vi var i New York fik vil BLT sandwich som består af bacon, lettuce og tomatoes. Bacon, salat og tomater. BLT sandwich er en ret kendt sandwich i USA. Jeg fik også BLT pastasalat. Jeg har her forsøgt mig med min egen version, som jeg synes er blevet ret god.
BLT pastasalat. Til 4 personer.
Ca. 250 gram pasta skruer/penne. Eller lidt mere.
2 store tomater.
200 gram bacon.
5-6 salatblade.
Dressing.
4 spsk. En god mayonnaise.
1 spsk. Sød chili sauce.
1 tsk. Sukker.
Saften af 1/2 – 1 lime.
Put mayonnaise i en skål og tilsæt derefter den søde chili og sukker og rør godt rundt. Smag til med lime.
Kog pastaen og afkøl den. Læg pastaen i en stor skål.
Skær baconen ud i passende stykker og steg dem.
Halver tomaterne og udhul tomaterne (Kernerne fjernes med en ske).
Skær tomaterne i tern.
Skær salaten i passende stykker.
Bland salat, tomater og bacon sammen med pastaen. Hæld derefter dressingen over salaten, og fordel dressingen i salaten. Server salaten med et godt brød til.