Marcipanbrød
Så længe jeg kan huske tilbage, har min mor altid til lavet et marcipanbrød til jul, som blev serveret til kaffen, mens vi børn delte gaver ud.
Min mor har lavet mange forskellig varianter både med og uden alkohol i. Jeg er ikke special vild med alkohol kager/deserter.
Opskrift på Britts marcipanbrød.
1 pakke marcipan 500 gram.
1 pakke nougat 200 gram.
2 håndfulde mandler.
100 gram mørk chokolade.
6 guldkarameller.
Rul marcipanen ud mellem to stykker bagepapir i den størrelse, du gerne vil have det.
Skær stykker af nougaten og kom det over på marcipanen, og smør det ud på hele marcipanstykket.
Rul nu marcipanen sammen. Og skær enderne af.
Kom chokoladen og guldkaramellerne i en skål, som du sætter over et vandbad.
Kog lidt vand, som du hælder over mandlerne, som du har lagt i en skål.
Efter 5 minutter smutter du mandlerne og hakker dem groft.
Når chokoladen er smeltet, smører du den på marcipanbrødet.
Drys nu mandlerne over chokoladen og stil det et køligt sted.
Efter et par timer er det klar til at blive serveret.
Rigtig god jul.
2 thoughts on “Marcipanbrød”
Ser rigtig lækkert ud, men synes nu nok, at det er lidt sent du lægger opskriften ud, men vil prøve den til næste Jul
Ja det har du helt ret i Tina. Jeg er bare kommet vældig sent igang i år. ; )