Citronsorbet
3 uger skulle der gå, før vores søn Anton kom hjem på weekend fra efterskolen. Han var godt nok savnet af os alle.
Frida ville overraske ham med hjemmelavet citronsorbet, som er hans ynglingsis. Den blev vildt go’.
Citronsorbet.
Til 4 personer.
2 økologiske citroner.
125 gram sukker.
2 1/2 dl vand.
1 bæger pasteuriserede æggehvider
En knivspids salt.
Skyl 1 citron godt. Og skræl den.
Kom vand og sukker i en kasserolle og tilsæt citronskallerne.
Lad det det små koge i 5 minutter. Derefter skal det køle af.
Fjern citronskallen fra sukkersiruppen.
Pres saften af de 2 citroner og bland det i sukkersiruppen.
Pisk æggehviden med saltet stift.
Hæld siruppen i en ismaskine og tilsæt æggehviden.
Lad det stå i ismaskinen i ca. en lille times tid. Stil det derefter i fryseren i et par timer, inden det er klar til servering.
Så er der is.
Jeg har en billig ismaskine, som jeg bruger. Har du ingen, kan du bare røre med jævne mellemrum i isen de første par timer. God fornøjelse.