Guldkarameller

Guldkarameller

Jeg ved ikke helt, hvordan Frida og jeg kom ind på snakken om guldkarameller. Men vi blev i hvert tilfælde enige om, at det var noget, vi skulle prøve at lave.
 Jeg kan godt sige, de smager himmelsk.
 De er lette og hurtige at lave.
 Det, der tager tiden, er at trille dem til kugler.
 Men de smager så dejligt, og de er stærkt vanedannende.
 


Opskrift på Guldkarameller:
 
 1 ds. kondenseret mælk.
 100 gram smør.
 2 spsk. sirup.
 150 gram rørsukker.
 125 gram mørk chokolade.
 Brug gerne et termometer.
 
 Kom den kondenserede mælk, smør, sirup og rørsukker på en pande.
 Lad det små koge, mens du rører i det. Ikke for høj varme i starten.
 


Når massen er tyknet og er 125 grader, hælder du massen i en form belagt med bagepapir.
 Har du ikke har et termometer, skal massen tages af, når massen er tyknet og slipper panden, når du rører rundt i massen.


Sæt den i køleskabet i et par timer, til massen har sat sig.
 Skær med en kniv nogle passende stykker, som du så triller til kugler.


Sæt de trillede kugler i køleskabet.
 Smelt chokoladen over et vandbad.
 Tril kuglerne i chokolade.
 Læg dem til tørre. Gerne i køleskabet.
 Så er de klar til at blive spist…
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.