Rødspættefileter

Rødspættefileter

Vores gamle nabo fra Nørrebro, som nu også bor i Albertslund, kom til aftensmad sammen med hendes datter, Sofie.
Menuen bestod af nye kartofler med hasselnødder og rødspættefileter fra fiskehandleren.

En pose nye kartofler
En håndfuld groft hakkede hasselnødder
Saft af en 1/2 citron

Kog kartoflerne.
Put en god klat smør på panden, og put kartoflerne på en pande, så de får lidt farve.
Pres saften af en 1/2 citron over kartoflerne.
Put de hakket hasselnødder over.

Rødspættefileterne
Vend rødspættefilerne i et sammenpisket æg og derefter vendt i lidt rugmel tilsat lidt salt og peber.
Steg dem på en pande i lidt smør til de er dejlige lysbrune.

Råkost
1/2 spidskål
2 store gulerødder
1 dl cremefraiche
2 tsk ahornsirup
1 tsk dijonsennerp
Lidt saft af 1/2 citron
Salt og peber.

Snit spidskålen fint, og riv gulerødderne med et mandolinjern over spidskålen.
Rør cremefraiche, ahornsirup og dijonsennerp sammen smag til med citron, salt og peber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.