Bagt kartoffel med persille og ost
For mig er bagte kartofler en rigtig 80er ret. Jeg har piftet den bagte kartoffel op med lidt friske persille, springløg og lidt cheddarost.
![](https://i0.wp.com/photo.blogpressapp.com/photos/15/03/19/s_297.jpg?resize=280%2C209)
Opskrift på bagt kartoffel med krydderurt og ost:
Til 3 personer.
3 store bage kartofler.
En håndfuld finthakket persille.
2 springløg. Fint hakket.
2 små æg. s/m
Lidt mælk.
Salt og peber.
Lidt revet muskatnød.
Lidt cheddarost til topping.
Vask kartoflerne godt.
Lav et kryds i toppen af kartoflerne med en kniv.
Bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader i en time til halvanden, alt afhængig af størrelsen af kartoflerne.
Når kartoflerne er bagt færdigt og kølet af, skæres toppen af kartoflen.
![](https://i0.wp.com/photo.blogpressapp.com/photos/15/03/19/s_298.jpg?resize=280%2C208)
Skrab forsigtig indmaden ud, og kom det i en skål.
Skrællen skal helst ikke gå i stykker.
Mos kartoflerne med en gaflen.
Tilsæt æg, persille, springløg, lidt muskatnød, salt og peber.
Tilsæt eventuelt lidt mælk, så den bliver lidt luftig at røre i.
Kom mosen tilbage i kartoflerne, og drys lidt cheddarost over.
![](https://i0.wp.com/photo.blogpressapp.com/photos/15/03/19/s_299.jpg?resize=280%2C209)
Sæt kartoflerne i et smurt ildfast fad ved 230 grader i ca. 5-10 minutter, til cheddarosten er smeltet.
![](https://i0.wp.com/photo.blogpressapp.com/photos/15/03/19/s_300.jpg?resize=280%2C209)
Så er der klar til servering 😉
![](https://i0.wp.com/photo.blogpressapp.com/photos/15/03/19/s_301.jpg?resize=280%2C209)