Edamamesalat

Edamamesalat

Jeg har eksperimenteret lidt med edamame bønner. Jeg synes, de er vildt lækre, og jeg har her blandet dem med sorte bønner.


Edamama bønner.


Edamamesalat.

Edamame bønner. Du skal bruge under halvdelen af posen.
200-300 gram sorte bønner. Husk, at de skal ligge i blød i ca. 12 timer.
Et lille rødløg. Finthakket.
1/2 rød peberfrugt. Fint hakket.
6-7 små cherry tomater. Skæres i kvarte stykker.
En håndfuld fetaost. Smulres.
En pakke bacon.
1/2 citron.
Salt og peber.

Kog de sorte bønner efter anvisningen. Ca. 40 minutter. Lad dem blive kolde.
Kom kogende vand over edamame bønnerne, og lad det stå et øjeblik, inden du bælger dem.


Skær baconen i passende stykker, og steg dem på en pande, til det er sprødt.
Kom edamame bønnerne og de sorte bønner i en skål.
Tilsæt nu de finthakkede rødløg, peberfrugt og tomater samt baconen.
Smuldr nu fetaosten over grønsagerne.
Pres saften af citronen over grønsagerne, og rør det godt rundt.
Smag til med salt og peber.

2 thoughts on “Edamamesalat

  1. uhmmmmm, har d.d. lavet salaten og hold da op hvor smager den godt.
    Jeg kunne ikke få sorte bønner, her på landet, så købte røde kidney bønner, men Edamame bønner havde de.
    Da jeg aldrig har lavet bønner selv, det med at lægge dem i blød m.v ,og koge dem, googlede jeg lidt, og nogle skrev at de kom løg eller hvidløg eller chili i kogevandet, jeg kom lidt af det hele i, og brugte noget af kogevandet til en god whisky-sovs.
    Vi havde dog inden resten af maden var færdig, nippet til Edamame salat, så vi kunne næsten ikke spise andet, samt ikke at forglemme banankagen, som blev vellykket -:), personlig ville jeg nok komme mere sukker i, og mindre banan, men mel-mængden var vellykket 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.