Ostebord og salater

Ostebord og salater

Fredag aften kom min svigermor og Søren Christian på besøg. Fredag aften betyder for mig, lidt let og lækker mad.
Min svigermor holder meget af ost, og det samme gør jeg. Tænkte derfor, at jeg ville tage forbi min ynglingsostebutik Grand Fromage på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.
Jeg fik købt 5 vidt forskellige oste. Blandt andet en Vesterhavs ost og en Morbier. Tænkte, at min rabarberchutney ville gå godt til ostene.
Jeg fik også lavet 2 salater til bordet.


Bønnesalat.
1 pose friske bønner
1 rødløg
1 håndfuld Fetaost
3-4 skiver serranoskinke
Dressing
3 spsk olivenolie
1 tsk dijonsennerp
1 tsk ahornsirup
Salt og peber.

Nip enderne af bønnerne, og kog dem i let saltet vand, i ca. 3-4 minutter, så der stadig er bid i bønnerne.
Steg serranoskinken sprødt på panden, og skær den i passende stykker.
Put olivenolie, dijonsennerp og ahornsirup i en lille skål og pisk det let sammen med et lille piskeris. Skiller dressingen, kan du eventuelt tage en tsk fuld vand i. Smag til med salt og peber.
Vend bønnerne i lidt af dressingen, og læg dem på et fad
Hak rødløget fint og drys dem over bønnerne
Smuldr fetaen, og drys også den over bønnerne.
Hæld til sidst resten af dressingen over salaten.


Tomatsalat
5 store tomater
1 rødløg
1 håndfuld feta
Frisk basilikum blade.
Salt og peber.

Skær tomaterne i passende skiver og anret dem på et fad. Hak løget, og drys det over tomaterne.
Hæld fetaen over, og pynt med basilikum bladene.
Hæld eventuelt lidt olivenolie og balsamico eddike over salaten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.