Æbleskiver med nutella

Æbleskiver med nutella

Så skal der bages æbleskiver.
I dag kan man jo putte hvad som helst i sine æbleskiver, så hvorfor ikke prøve med nutella?
De blev et kæmpehit i familien.
Selv min datter, som normalt ikke er så vild med æbleskiver, gav udtryk for det var de bedste, hun noglesinde havde smagt.

Så prøv det !

Opskrift på æbleskiver med nutella.
Ca. 60 æbleskiver.

550 gram mel.
1 tsk. salt.
3 tsk. kardemomme.
1 tsk. natron.
1 knivspids bagepulver.
1 1/2 spsk. sukker.
1 vaniljestang. Kornene skrabes ud af vaniljestangen.
75 g. smeltet smør.
3 æg.
1 -2 tsk. økologisk appelsinskal. Kan undlades.
1 L. kærnemælk.
Smør til stegning.
Nutella. Du vælger selv, hvor meget nutella du vil have i æbleskiverne. Jeg brugt lidt under en halv tesk. pr. æbleskive.

Kom mel, salt, kardemomme, natron, bagepulver, sukker, kornene af vaniljestangen og appelsinskalden i en skål.
Del æggene, så æggehviderne kommes i en skål, og æggeblommerne kommes over skålen med de tørrede ingredienser.
Pisk, gerne med en elektrisk pisker, de tørrede ingredienser, æggeblommerne sammen, og tilsæt kærnemælken lidt ad gangen.

Tilsæt det smeltede smør.
Pisk æggehviderne stive.
Vend æggehviderne forsigtig i skålen med de øvrige ingredienser.

Varm æbleskivepanden godt op.
Kom lidt smør i formene.
Fyld formen halvt op med dejen.

Kom en klat nutella oven på dejen. (Jeg bruger to teskeer til hjælpe nutellaen ned i formen)
Fyld mere dej i formen igen.

Bag æbleskiverne.
Husk at vende dem undervejs. ?

God fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.