Spaghetti Carbonara

Spaghetti Carbonara

Min søns favorit ret er Spaghetti Carbonara. Når vi er på ferie i Italien sker det tit, at min søn Anton bestiller det, når vi er ude og spise.
Jeg har lavet mange udgaver af spaghetti Carbonara. Og min søn synes helt klart, at den her minder rigtig meget om den, vi får, når vi er i Italien


Spaghetti Carbonara.
Til 4 personer

500 gram økologisk fuldkorns spaghetti
1 løg
1-2 fed hvidløg
2 pasteuriserede æg
1/2 liter fløde og evt. En lille sjat mælk.
250 gram god bacon
1/2 bakke Champignon
50-70 gram frisk revet parmesan
Salt og peber.

Sæt en gryde over med vand i . Når vandet koger, kommer du salt og spaghettiene i og lader det koge færdigt.
Skær baconen ud i passende stykker, og steg det på en panden, til det er dejligt sprødt.
Tag det af og læg baconen på et stykke køkkenrulle.
Snit løg, hvidløg og Champignon fint. Og svits det på panden.
Hæld nu baconen tilbage på panden, og rør det sammen med løgne og Champignon.
Rør æg, fløde og evt lidt mælk samt parmesan osten sammen i en skål. Og hæld det over baconen og løgne. Skrug lidt ned for varmen og rør godt rundt i saucen.
Når saucen begynder at tykne, er den færdig .
Hæld vandet fra spaghettien og put spaghettien i en skål og hæld saucen over og vend spaghettien rundt. Drys lidt persille over.
Riv lidt parmesan i en skål, så man kan drysse lidt mere ost over retten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.